Holdning til livskvalitet og
plads til personlig udvikling
Kort om Færch Plast
Færch Plast er en velkonsolideret
virksomhed, der producerer plastemballager af høj kvalitet til
fødevareindustrien og detailhandelen i Europa. Sortimentet omfatter ud over
kødbakker og containere også varmestabile emballager til færdigretter.
Virksomheden arbejder med plastmaterialerne CPET, APET, PP, PS og PLA som alle er
miljørigtige materialer. Et effektivt produktionsanlæg og erfarne
medarbejdere sætter os i stand til at dække så at sige ethvert behov for moderne
plastemballager til fødevarer. Virksomheden eksporterer ca. 80% primært til
Europa.
I lokalområdet har Færch Plast længe været kendt som en
attraktiv arbejdsplads, der værdsætter medarbejdernes indsats og trivsel. Vi ser
til stadighed vores medarbejdere som det vigtigste aktiv, der er med til at
fastholde og udbygge vores konkurrenceevne og sørge for fortsat vækst. Derfor
lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vore medarbejdere trives - også i et velfungerende netværk på tværs af organisationen. Hos os er der gode muligheder for såvel personlig som faglig udvikling.
Hygiejne og beklædning
Der fremstilles produkter, der skal
bruges i fødevareindustrien. Derfor kræver Færch Plast høj hygiejnestandard hos
hver medarbejder. I virksomhedens afdelinger er der anvisning om, hvorledes
medarbejderne skal forholde sig for at bevare den høje hygiejnestandard.
Overalt i produktionen er der krav om
hovedbeklædning samt reglementeret beklædning i forhold til jobbets indhold.
Virksomheden stiller et sæt rent arbejdstøj til rådighed hver dag. Af hensyn til
vore hygiejneregler skal beklædningsformen respekteres og anvendes af den
enkelte
medarbejder.
Færch Plast - packaging that cares
Vil du vide mere om mulighederne i Vestjylland, så kig på
hjemmesiden fra Nordvestjydsk Erhvervscenter www.dynamind.dk.