Uopfordret jobsøgning
Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os. Hos Færch Plast har vi en jobdatabase, hvor vi opbevarer ansøgningerne i 6 måneder. Har vi ikke et job her og nu, vi kan tilbyde dig, bliver du optaget i denne database. Kommer der senere ledige stillinger, gennemgår vi altid jobdatabasen for at se, om der er egnede kandidater.
 
Ansøgningsskema til job i produktionen skal udfyldes via følgende adresse:  http://jobbank.faerchplast.dk.
 
Inden for vores administrative funktioner modtager vi også meget gerne uopfordrede ansøgninger. Ønsker du at søge uopfordret, vil vi bede dig om at vedhæfte en ansøgning samt CV og sende det til:
 
Færch Plast A/S
Rasmus Færchs Vej 1
7500 Holstebro
Att.: HR-Konsulent Karina K. Hounisen
 
Eller sende ansøgningen pr. e-mail til HR-konsulent Karina K. Hounisen: hr@faerchplast.dk
Det er vigtigt, at du i din ansøgning beskriver:

· I hvilken funktion du ser dig selv
· Hvor og hvordan du gerne vil bruge din energi og dine evner
· Hvad du mener, du kan bidrage med i den konkrete funktion
 
Spørgsmål
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte HR-afdelingen på telefon 99 10 10 10 eller på hr@faerchplast.dk.
 
-----------------------------------------

Automatikteknikerlærling søges

 

Som lærling hos Færch Plast skal du:

- have drivkraft og kan lide at lære nyt

- være selvstændig og ansvarsbevidst

- have et godt kendskab til edb

- have afsluttet grundforløbet på Teknisk Skole

 

Som automatikfagtekniker er du med helt ned i detaljerne i alle produktionens faser. Du vil bl.a. udvikle kompetencer inden for processtyring, hydraulik og pneumatik, systematisk vedligehold og fejlfinding.

 

Du vil komme til at indgå i vort team af lærlinge og reparatører, og du vil få en hverdag hvor sjældent to dage er ens.

 

Du vil få en god og alsidig uddannelse, hvor du i forløbet vil blive tilknyttet de forskellige afdelinger i huset.

 

Vi har en god ånd i virksomheden, hvor gode relationer til hinanden, arbejdspladsen samt vore kunder og leverandører er altafgørende. Kort sagt – det skal være sjovt at gå på arbejde! Via gode kantineforhold og arrangementer i personaleforeningen sørger vi for, at der er noget at støtte op omkring og være fælles om.

 

Hvis du vil vide mere om praktikpladsen, er du velkommen til at kontakte Johnni Sørensen på telefon 99 10 10 10.

 

Vi søger en lærling med start hurtigst muligt. Send din ansøgning til HR-konsulent Karina Kviesgård Hounisen på e-mail kah@faerchplast.dk eller til Færch Plast, Rasmus Færchs Vej 1, 7500  Holstebro.

 

 
 
 
 




 
   Sprog