PET (Polyethylenterephthalat)
fremstilles på basis af ethylenglycol og terephthalsyre:
Der findes to hovedtyper af PET:
Amorf PET (APET) og krystallinsk PET (CPET). Den primære forskel på de to
materialer er, at CPET er delvist krystalliseret, medens APET er amorf. Den
amorfe struktur gør, at APET er glasklar, hvorimod de krystallinske dele i CPET
gør den uigennemsigtig.
|
APET kan anvendes i temperaturområdet fra -40°C til +70°C og er et særdeles sejt materiale, som derfor også har en god slagstyrke. PET udgør desuden en særdeles god barriere over for ilt, vand, kuldioxid og nitrogen. |
|
|

Produktionsproces
Der extruderes en fladfolie, som afkøles og kalibreres i tykkelsen mellem 2 kølevalser, hvorefter den vikles op på store ruller.
Ved termoformning opvarmes folien indtil den rette blødhed opnås, og herefter transporteres folien frem til formningsværktøjet.
Emnet formgives under højt lufttryk/vacuum, afkøles og
stanses til sidst ud af folien.
Stansegitter og indkøringsmateriale kværnes og genanvendes
i næste folieproduktion.
Produktsikkerhed
I
produktionen hos Færch Plast anvendes kun råvarer, for hvilke
det af vore leverandører er erklæret, at disse
overholder bestemmelserne i EU-direktivet EC 2002/72 (regler om hvilke monomerer og andre
udgangsmaterialer, der må anvendes til fremstilling af plastråvarer, som er
bestemt til at komme i berøring med fødevarer).
Råvarerne overholder desuden EU-direktivet EEC 94/62 vedr. tungmetaller.
I EU lovgivningen findes der intet regulativ om farvemasterbatch, hvorfor vi af vore farvemasterbatchleverandører kræver, at de tyske BfR retningslinier (tidligere BgVV) overholdes, hvilket for APET vil sige:
Empfehlung XVII (polyester) Empfehlung IX (farvemasterbatch).
For at sikre at lovgivningen overholdes udføres migrationsmålinger. Vore APET-emner er testet under følgende betingelser:
2 timer ved 70°C efterfulgt af 10 dage
ved 40°C i olivenolie
2 timer ved 70°C efterfulgt af 10 dage ved 40°C i
3% eddikesyre
2 timer ved 70°C efterfulgt af 10 dage 40°C i 15%
ethanol
Alle testresultater lever op til de Eu-givne krav.
Migrationsundersøgelserne foretages af internationalt anerkendte testinstitutter
og holdes til enhver tid ajourført i henhold til lovgivningen.
Der
forefindes certifikater fra Normpack (Sverige) og Emballasjekonvensjonen
(Norge).
Anvendelse
APET er
som følge af den glasklare struktur ideel til emballering af fødevarer, der skal
"tage sig godt ud" i emballagen, samt til fødevarer som kræver en god barriere.
APET er f.eks. velegnet til emballering af friske salater samt til fremstilling
af låg, som evt. bruges i kombination med andre materialer.
Den modificerede APET, MAPET®, er specielt udviklet til emballering af fersk kød. MAPET® indgår som en del af en konceptløsning som muliggør topforsegling trods kontaminering af forseglingskanten.
Hygiejne
Hos Færch Plast spiller hygiejne en vital
rolle. Færch Plast har i mere end 10 år arbejdet målrettet med hygiejne, og
har siden 1998 været hygiejnecertificeret.
I 2002 var Færch
Plast den første virksomhed i Danmark som blev certificeret af Bureau Veritas Quality International i henhold til BRC/IoP Technical
Standard. Certificeringen sikrer, at alle aspekter af hygiejne, produktkvalitet og -sikkerhed
er helt i top.
Genvundne
råvarer
Alle APET/MAPET® emballager indeholder op til
50% genbrugsplast i mellemlaget. Samtlige råvarer, inklusiv genbrugsplasten, er
certificeret og godkendt til brug i fødevareemballager. Færch Plast overholder
alle regulativer omkring funktionelle barrierer, hvor national lovgivning ikke
tillader anvendelsen af genbrugsplast.
Energi og Miljø
Færch Plast prøver til stadighed at minimere
miljøpåvirkningen og den energi, vi forbruger i den daglige produktion. Denne
fokus fastholdes gennem vores energiledelse og energistyring via et SRO-anlæg,
som styrer, regulerer og overvåger energiforbrug og processer. I forbindelse med
indkøb af produktionsudstyr tages der højde for energiforbrug og
miljøpåvirkning.
Bortskaffelse af affald
Genanvendelse
APET-bakker
kan efter brug som fødevareemballage kværnes og genanvendes til sekundære,
ikke-fødevareapplikationer.
Forbrænding
APET kan forbrændes med
energioverskud og indgå i naturens kredsløb. Ved en fuldstændig forbrænding
omdannes APET til CO2, H2O, CO samt en lille mængde aske.
Håndtering
APET-produkter fra Færch Plast
indeholder kun råvarer, der er godkendt til levnedsmiddelemballage.
Deponering
Med den viden, der er på området, kan
APET deponeres uden nogen form for miljømæssige risici.
Lagring
Det anbefales, at emballage fremstillet
af APET lagres tørt under 30°C.



Amorf



Tysk
Engelsk
Fransk
Tjekkisk